Københavns Vestegn: på 15 og 17 år er blevet idømt ungdomssanktion for blandt andet røveri og vidnetrusler.
Sagerne er fra oktober måned i år.
Lørdag den 24. oktober om aftenen forsøgte den 15-årige og en ukendt medgerningsmænd at røve en tankstation på Taastrup Hovedgade. De to gerningsmænd var maskerede og bevæbnet med en hardball-åistol, men ekspedienten havde forinden set dem på overvågningssystemet og havde derfor låst døren.
Næste aften – søndag den 25. oktober kl. ca. 19.20- røvede den 15-årige og den 17-årige en mand ved en bank på Stationstorvet i Albertslund. Med en hardball-pistol truede de ham til at udlevere kontanter og mobiltelefon. Den 17-årige forsøgte endvidere at true manden til ikke at kontakte politiet. Samme aften ca. kl. 1955 røvede og truede de på samme vis en kvinde og hendes datter ved en hæveautomat på Taastrup Hovedgade til at udlevere netop hævede kontanter.
De to drenge slog til igen fredag den 30. oktober ca. kl. 1940. Her truede de med en hardball-pistol en mand til at hæve kontanter i en bankautomat på Brøndbyøster Boulevard i Brøndby samt udlevere sin mobiltelefon. Samme aften ca. kl. 21.00 truede de ligeledes en mand ved Elme Allé i Taastrup til at udlevere sin mobiltelefon og pung med kontanter.
Samme aften lykkedes det politiet at anholde det to drenge og de blev begge fremstillet i grundlovsforhør den 31. oktober og har siddet varetægtsfængslet frem til i går hvor dommene faldt ved Glostrup Ret i en tilståelsessag.
Den 17-årige fra Taastrup blev dømt for fire røverier samt vidnetrusler. Han er ikke tidligere straffet.
Den 15-årige fra Albertslund blev ud over ungdomssanktion også betinget udvist med en prøvetid på to år. Han er tidligere dømt for vold.
Begge modtog dommen og er fortsat fængslede.
En ungdomssanktion indebærer, at den unge dømmes til at undergive sig struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling i to år.