23. november 2024

Tirsdag aften ved 21-tiden så et par betjente på Torvet i Haslev, to store drenge på henholdsvis 16 og 17 år løb ind på biblioteket i Jernbanegade.

De to unge mænd blev visiteret, men var ikke i besiddelse af stoffer.

Videoovervågningen på biblioteket viste dog, at den 16-årige formentligt havde gemt en mindre pose bag en reol og den 17-årige havde gemt en mindre pose i sine bukser. På den baggrund foretog politiet onsdag en ransagning af begge de unges adresser.

Hos den 17-årige fandt betjentene 4,3 gram skunk, en pose med 0,2 gram blandet skunk og tobak samt en halv joint.

Hos den 16-årige beslaglagde betjentene en iPad, hvorpå der var en korrespondance der tydede på salg af stoffer. Desuden indvilligede den 16-årige i at vise betjentene det sted på biblioteket, hvor han tirsdag aften havde gemt ca. 4 gram skunk.

De blev begge sigtet for for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.