22. november 2024

Ifølge politiet var det formentlig uenighed om betalingen for en taxatur, der gjorde, at en 19-årig mand fra Lundby natten til søndag gav en taxachauffør en knytnæve i ansigtet.

Det skete på Østre Ringvej i Næstved klokken 1.02, og den 19-årige blev anholdt og sigtet for vold.

Politiet tog den 19-årige med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen søndag formiddag.

Chaufføren, en 43-årig mand fra Næstved, kom ikke umiddelbart noget til ved slaget, bortset fra overraskelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.