København: Tidligt i morges kunne politifolkene på Politigården i København via overvågningsanlægget se en taxa, der holdt ved porten i Otto Mønsteds Gade.
Chaufføren kontaktede politiet via samtaleanlægget og fortalte, at han havde en kunde i bilen, som postod at han arbejdede for politiet og at der var nogen, som skulle komme ned og betale taxa-regningen.
Kunden var beruset og i øvrigt ikke ansat i politiet. Men betjente sørgede for, at kunden selv betalte sin taxaregning.
– ms