23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 53-årig mand fra Farum fik onsdag eftermiddag en taxachaufførs vejvrede at føle. Det fremgår af dagens døgnrapport fra Nordsjællands Politi.

Taxachaufføren var blevet vred over, at den 53-årige havde bremset ned på motorvejen, og kørte over en længere strækning meget tæt på den 53-åriges bil, mens han dyttede af ham.

Da den 53-årige kørte af motorvejen og holdt ind til siden, kørte taxachaufføren efter ham, steg ud af sin bil og tildelte den 53-årige flere slag i ansigtet.

Politiet er bekendt med registreringsnummeret på taxaen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.