Taxachauffør kørt ned

Karrebæksminde: En 45-årig taxachauffør fra Næstved blev natten til lørdag kørt ned på Gaysvej i Karrebæksminde.

Den 45-årige var sammen med en kollega fulgt efter en anden bil, som de mistænkte for at køre pirattaxa. Den 45-årige stillede sig foran den anden bil for at standse kørslen, men bilen fortsatte, og den 45-årige blev kastet op på kølerhjelmen. Han røg først af efter at bilen havde kørt et stykke, men kom ikke til skade ved påkørslen.

Politiet kom umiddelbart efter til stedet, hvor chaufføren af den anden bil blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Der var tale om en 56-årig mand fra Karrebæksminde, som blev taget med til politistationen i Næstved.

Den 56-årige blev løsladt lørdag morgen efter afhøring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.