22. november 2024

Roskilde: En 20-årig svensk mand er død på Roskilde Festivalen..

Kl. 02.35 i nat fik politiet en anmeldelse om, at den 20-årige var blevet indlagt akut på Roskilde Sygehus. Forinden havde den 20-årige sammen med nogle venner henvendt sig til samaritterne i campingområdet, fordi han var blevet utilpas efter indtagelse af narkotika tidligere på aftenen. Ved ankomsten til sygehuset var den 20-åriges tilstand kritisk, og han afgik ved døden kl. 03.04.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi tyder alt på, at den 20-årige har købt stoffet på campingområdet. Det er endnu ukendt, hvilket narkotika den 20-årige har indtaget.

Enkelte andre personer er i øjeblikket indlagt med formodentlig narkotikaforgiftning. Deres tilstande er, ifølge politiets oplysninger, stabile. Politiet undersøger, om der er en sammenhæng mellem deres forgiftninger og den 20-åriges dødsfald.

Advarer om forurenet narko
Politiet advarer mod brug af narkotiske stoffer fordi der er stor risiko for, at det er forurenet med diverse fyldstoffer.

Efterforskning i den konkrete sag viser, at der er tale om et krystal lignende pulver, som skal opløses i vand og indtages som drikkelse.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de pårørende er underrettet.
Opdateret kl. 10.19

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.