22. november 2024

Købenahvn: Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen har i dag fritaget administrerende direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lene Sillasen for tjeneste.

Det sker på baggrund af en afdækning af arbejdsmiljøet i Centralforvaltningen, som borgmesteren satte i gang efter en henvendelse fra fire fagforbund.

– Undersøgelsen peger på en uhensigtsmæssig ledelsesadfærd. Den peger også på en udskiftning af den administrerende direktør som en forudsætning for at få genskabt et tillidsfuldt arbejdsmiljø i centralforvaltningen, fortæller Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen og fortsætter:

– Endvidere peger undersøgelsen på, at problemerne vedrørende det psykiske arbejdsmiljø har stået på i en årrække. Direktionen er på intet tidspunkt gået til mig med information herom. Derfor har jeg i dag fritaget den administrerende direktør for tjeneste, mens sagen afklares.

Anne Skovbro, Økonomiforvaltningen, er i dag blevet konstitueret som administrerende direktør.

I løbet af sommeren vil der blive udarbejdet en handlingsplan, der kan genskabe et arbejdsmiljø præget af moderne og inddragende ledelse for medarbejderne i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, oplyser Københavns Kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.