Rønnede: Politi og brandvæsen blev mandag eftermiddag ved 14-tiden kaldt ud til en brand i et stråtækt hus på Astrup Skov ved Rønnede.
Husets ejer havde tændt op i brændeovnen og opdagede at der var flammer ved skorstenen.
Stråtaget var hurtigt overtændt. Brandfolkene kæmpede mod flammerne i næsten tre timer, men forgæves. Huset nedbrændte totalt.