Lellinge: I går klokken 13.08 anmeldte naboer til en stråtækt ejendom på Ringstedvej i Lellinge, at der var udbrudt brand i huset, hvor beboeren – en 63-årig kvinde – opholdt sig.
Hun havde ca. ½ time tidligere hørt et højt tordenbrag efterfulgt af et lynnedslag i nærheden. Trods brandvæsnets indsats nedbrændte ejendommen, og politiet skal undersøge stedet for at få klarlagt, om branden skyldes uvejret i området.
Den 63-årige beboer slap uskadt fra branden og lynnedslaget.