Slagelse: Der blev i et grundlovsforhør tirsdag eftermiddag i retten i Næstved gjort kort proces med en 24-årig mand fra Slagelse, som var fremstillet og sigtet for indbrudstyverier.
Allerede 15 timer efter gerningstidspunktet for det første indbrud og otte timer efter anholdelsen blev dommen afsagt:
Straffen lød på fire måneders fængsel for indbrud og indbrudsforsøg, og den 24-årige blev umiddelbart efter dommen overført til afsoning. Den 24-årige er tidligere dømt for en række indbrud og blev prøveløsladt fra den seneste dom i juni 2010.