En 51-årig mand med bopæl i Østrig er blevet dømt for menneskesmugling.
Den 51-årige blev anholdt lørdag klokken 8.30 på Sydmotorvejen syd for Algestrup, hvor han var strandet med en punkteret bil.
Da politiet ankom til stedet, var der ud over den 51-årige tre kvinder i alderen 17-51 og en 27-årig mand ved bilen. Det var irakiske borgere, men de havde ingen gyldig opholdstilladelse og blev derfor sigtet for ulovligt ophold. Den 51-årige chauffør af bilen blev sigtet for menneskesmugling, og den hurtige afregningen fandt sted lørdag eftermiddag.
Den 51-årige blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved, hvor han blev idømt en fængselsstraf på 40 dage og straks overført til afsoning. Han blev også idømt et forbud mod at rejse ind i Danmark de næste seks år.