23. november 2024

Arkivfoto: KeraMik / Pixabay

Torsdag aften rammes Danmark af stormen ‘Pia’ der nogen steder vil ramme med vindstød af orkanstyrke.

Det oplyser DMI, som tirsdag aften har udsendt et varsel.

Et kraftigt lavtryk forventes torsdag at bevæge sig fra Norskehavet til Oslofjorden og videre ind over Sverige. Syd for stormlavtrykket blæser det kraftig op.

DMI varsler, at der ved Danmarks nordvestkyster kan komme vind af stormende kuling til storm og med vindstød af orkanstyrke. Det er især de kystnære egne, at vinden bliver kraftigst, men ind over land vil der også være kraftige vindstød.

Forhøjet vandstand

Som følge af den kraftige vind forventes der forhøjet vandstand.

I Vadehavet ventes fredag morgen 250-350 cm over daglig vande, ved den centrale del af Vestkysten fredag formiddag 190-240 cm, i Limfjorden samt i Kattegat, Storebælt og den nordlige del af Øresund i løbet af fredag 130-160 cm og i Isefjorden og Roskilde fjord 140-180 cm over daglig vande.

Du kan følge den aktuelle vejr situation og varsler på www.dmi.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.