Store trafikale ændringer i København på grund af maraton

Bilister og trafikanter i København må søndag den 10. maj forvente omfattende trafikændringer i forbindelse med Copenhagen Marathon.

Hele maratonruten vil være spærret for trafik fra klokken 6.00 til 17.00. På Frederiksberg gælder afspærringen fra klokken 7.00 til 15.00.

I perioden vil det kun være muligt at krydse ruten i bil via særlige krydsningspunkter.

Arrangørerne oplyser samtidig, at fodgængere og cyklister skal følge officials’ anvisninger ved krydsning af ruten.

Trafikændringerne påvirker blandt andet Indre By, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg, hvor der også vil være flere parkeringsforbud på løbsdagen.

Det oplyses desuden, at ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejerens regning.

Selv hvis der ikke er løbere på en del af ruten, er det ikke tilladt at køre på strækningen, før afspærringerne er fjernet. Gaderne bliver genåbnet løbende, efterhånden som løberne passerer.

Alle gader forventes senest at være åbne igen klokken 17.00.

Løberuten kan ses her: https://map.copenhagenmarathon.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.