København: En stribe røverier i København i går blev begået af drenge i teenage-alderen.
To drenge forsøgte at begå et røveri klokken 16.18 på Dybbølsgade/Sønder Boulevard. Drengene truede med en foldekniv og spurgte deres ofre om de ville stikkes. Drengene, der endte med at måtte opgive røveriet, beskrives som:
A: Dreng, , 13-14 år, 170 cm. Han havde “army-frisure” og er spinkel af bygning. Iført mørk dynejakke med hætte. Han truede med foldekniv.
B: Dreng, af en anden etnisk herkomst, 13-14 år, 170 cm, fedladen af bygning. Iført mørk jakke og tendens til overskæg.
Gruppe slog til i cykeltunnel
Klokken 16.55 blev en person udsat for røveri i cykeltunellen under banen ved Lyshøjgårdsvej.
Der var fem til seks personer i gruppen, som ved at true deres offer med en kniv fik udleveret en mobiltelefon.
Et par af gerningsmændene blev beskrevet som:
A: Mand, ca. 16 år, 170 cm., buttet af bygning. Han havde let krøllet hår.
B: Mand, lidt højere end ”A”. Han havde blondt hår og var iført hvid hættetrøje.
15-årig frarøvet mobiltelefon
En 15-årig dreng blev klokken 17.50 udsat for røveri på H.C. Ørstedsvej.
Gerningsmændene blev beskrevet som tre drenge på ca. 15 år og en dreng i alderen 17-18 år. De var iført sorte jakker og en af drengene var iført camouflage bukser.
Tre unge bag røveri i Bådsmandsstræde
Ved 22.20-tiden stod tre unge mænd i aldren 16-20 år bag et røveri i Bådsmandsstræde.
Røverne, der alle var iført mørkt tøj, hættetrøjer og huer, truede en person til at udlevere et kontant pengebeløb.
Selvom politiet søgte efter gerningsmændene i området, lykkedes det ikke at finde dem.
Unge havde mobiltelefoner fra røveri
Klokken 23.30 blev politiet kaldt til Vanløse Station, hvor en gruppe på fem drenge lavede uorden.
Drengene, der er i alderen 15-17 år, havde antastet flere forbipasseren og herunder talt om at ”rulle” en person.
Politiet anholdte drengene, som var i besiddelse af flere effekter. Nogle af effekter kunne de ikke umiddelbart redegøre for. De blev også fundet besiddelse af to mobiltelefoner, som, ifølge Københavns Politi, stammer fra et røveri i en anden politikreds.