Et alt for højt tryk på ledningsnettet er skyld i, at flere dele af København er uden vand.
Ifølge Københavns Energi er Nørrebrogade spærret mellem Stefansgade og Vedbækvej, fordi vejen er undermineret. Udover det pågældende område på Nørrebro er der brud på vandledninger i Valby omkring Tranehavevej, Borgervænget på Østerbro samt flere steder på Amager: bl.a. Artillerivej, Sundholmsvej og Røde Mellemvej.
I disse områder vil kunderne være uden vand fredag morgen, oplyser Københavns Energi.