Københavns Politi ransager netop nu i alt 8 adresser på Nørrebro, Indre by og Amager.
Ransagningerne, der sker med hjælp fra kolleger fra de øvrige politikredse, sker som følge af den politiets efterforskning af skudattentaterne den 14. og 15. februar.
– Vi er fortsat i gang med at klarlægge gerningsmandens og de medvirkendes færden, og morgenens ransagninger skal ses i det lys. Vi søger efter yderligere spor i sagen, og kan af hensyn til den fortsatte efterforskning på nuværende tidspunkt ikke kommentere yderligere på sagen, ligesom vi ikke har mulighed for at fortælle detaljeret om resultatet af ransagningerne, oplyser ledende politiinspektør Jørgen Skov, Københavns Politi.