Slagelse: Politiet gennemførte i går en større aktion på en adresse på Ottestrupvej i Slagelse.
Aktionen begyndte ca. klokken 9 og sluttede klokken ca. 15.30.
Der blev fundet forskellige effekter på den store landejendom, som politiet har mistanke om kan være hælervarer. Desuden blev der fundet et gevær.
I alt blev otte mennesker anholdt og sigtet efter våbenloven. De syv blev senere løsladt, mens den ottende viste sig at opholde sig ulovligt i landet. Han er nu overgivet til politiets udlændingekontrolafdeling, hvor hans sag behandles.