Medlemmer af politiets reaktionspatrulje – også kendt som Romeo – var med, da politiet søndag slog til mod en adresse i den lille by Egebjerg i Odsherred.
Betjentene var bevæbnet med maskinpistoler.
Netavisen Sjælland erfarer, at politiet skal have slået til mod en adresse på Egebjerg Hovedgade.
En person er blevet anholdt og en bil er blevet fjernet af politiet under aktionen.
Det er i skrivende stund uvist, hvad aktionen gik ud.
Midt- og Vestsjællands Politi er ikke specielt meddelsomme om søndagens aktion.
-Jeg kan bekræfte, at vi har været tilstede og vi har anholdt en person, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi, og bekræfter desuden, at politiet har beslaglagt en bil i forbindelse med aktionen.
Derudover forventer han først, at politiet vil komme med flere oplysninger mandag.