I nat faldt en aftale om yderligere genåbning af samfundet på plads og partierne blev enige om bl.a. en lempelse af forsamlingsforbuddet, og at flere børn og unge skal tilbage i skolerne, ligesom partierne har besluttet at fremrykke genåbningen af indendørsservering og afvikling af fodboldkampe i bl.a. 3F Superligaen.
Bag aftalen står Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Aftalen betyder bl.a. at indendørsservering på restauranter og caféer rykkes frem til onsdag d. 21. april med krav om coronapas og bordbestilling.
Til gengæld kræver det ikke coronapas, hvis man i stedet indtager sætter sig tilrette ved cafébordet udenfor.
Restauranter og cafeer mv. skal holde lukket for offentligheden i perioden kl. 23 til
kl. 5, dog må sidste udskænkning ikke ske senere end kl. 22.
Fans tilbage til fodboldkampe
Aftalen byder også på gode nyheder for landets fodboldsfans. De må nemlig komme tilbage på tribunerne fra onsdag d. 21. april i SuperLigaen, 1. division og 2. division, Kvindeligaen og kvindernes 1. og 2. dividsion, pokalfinalerne (herrer og kvinder) samt til A-landskampe (herrer og kvinder). Tilskuerne skal sidde med mindst en meters afstand i adskilte sektioner med max 500 personer i hver. Det vil kræve coronapas at komme ind og se fodbold, ligesom samtlige tilskuere skal registreres.
Indendørs idræt for 70+
Det bliver også muligt at dyrke indendørs idræt i organiseret regi for personer over 70 år med et forsamlingsloft på 10 personer og krav om coronapas.
Forsamlingsforbud lempes
Forsamlingsforbuddet lempes onsdag d. 21. april således at man indendørs må være 10 personer mod 5 i dag. 6. maj øges det til 25, derefter til 50 personer d. 21. maj, 100 personer d. 11. juni for helt at blive afskaffet 1. august.
Ligeledes bliver det udendørs forsamlingsforbud udfaset med et maksimum på 50 d. 21. april mod 10 i dag. Den 6. maj øges det til 75, derefter til 100 d. 21. maj for så at blive afskaffet 11. juni, ifølge planen.
Skole og uddannelse
Aftaleparterne er blevet enige om følgende retningslinjer for genåbning for skoler og uddannelser:
-80 pct. fremmøde for afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser. 100 pct. fremmøde på erhvervsuddannelserne. Genåbningen vil være geografisk differentieret og vil på anbefaling fra SSI omfatte landsdelene Nordjylland, Østjylland, Vestjylland, Sydjylland, Fyn samt Vest- og Sydsjælland, som er kendetegnet ved et lavere smitteniveau end landsdelene i Hovedstadsområdet. Genåbning sker i øvrigt på samme vilkår som tidligere genåbning.
-Mulighed for anvendelse af udendørsarealer på videregående uddannelser til undervisningsbrug. Genåbningen vil være geografisk differentieret og vil på anbefaling fra SSI omfatte landsdelene Nordjylland, Østjylland, Vestjylland, Sydjylland, Fyn samt Vest- og Sydsjælland, som er kendetegnet ved et lavere smitteniveau end landsdelene i Hovedstadsområdet. Genåbning sker i øvrigt på samme vilkår som tidligere genåbning.
-30 pct. fysisk fremmøde for studerende på videregående uddannelser. Genåbningen vil være geografisk differentieret og vil på anbefaling fra SSI omfatte landsdelene Nordjylland, Østjylland, Vestjylland, Sydjylland, Fyn samt Vest- og Sydsjælland, som er kendetegnet ved et lavere smitteniveau end landsdelene i Hovedstadsområdet. Genåbning sker i øvrigt på samme vilkår som tidligere genåbning.
-5.-8. klasse i grundskolen får mulighed for udendørs fremmøde i de uger, hvor der ikke er adgang til indendørs undervisning. Genåbning sker på samme vilkår som tidligere genåbning.
-Foreningsliv, musik- og kulturskoler samt andre kunstskoler for børn og unge under 18 år med forsamlingsloft på 25 personer. Genåbningen gælder dog ikke for sangaktiviteter.
Hele aftalen kan læses her.
:NB: