Anmelder forsøgte at følge efter bilen men måtte opgive
Fårevejle: Lokalpolitiet i Holbæk modtog kort efter kl. 2 i nat en anmeldelse om tyveri af en Reneault Escape. Bilen var umiddelbart forinden stjålet fra Næsvej på Ordrup Næs ved Fårevejle.
Anmelderen forsøgte at følge efter den stjålne bil, men tabte på et tidspunkt bilen af syne. Trods en ihærdig søgen i området, lykkedes det ikke at finde frem til den stjålne bil.
Et par timer senere findes bilen på en adresse i Grevinge, hvor den står og brænder.
– ms