Vordingborg: I går klokken 23.17 stoppede et par betjente en bil på en parkeringsplads ved Valdalsparken i Vordingborg.
Her fik de øje på et par nummerplader, der lå inden i bilen. Det viste sig, at de var stjålne og oven i købet havde været brugt i forbindelse med tyveri af benzin. Ved en nærmere undersøgelse af bilen fandt betjentene også en ulovlig springkniv, og derfor blev føreren af bilen – en 22-årig mand fra Vordingborg, sigtet efter våbenloven.