Slagelse: En rumænsk mand er blevet varetægtsfængslet for tyveri.
En mand var tidlig lørdag morgen klokken 4.20 blevet taget i tilsyneladende at have stjålet en rygsæk med bl.a. computer, en ipad og mobiltelefon fra en kvinde på Slagelse station i Jernbanegade.
Manden var af vidner, der havde pågrebet ham, taget med i toget til Ringsted, hvor nogle betjente ventede.
Det var en 31-årig mand fra Rumænien, som blev anholdt og sigtet for tyveri. Han blev senere fremstillet i grundlovsforhør og fængslet frem til 15. december, så politiet har mulighed for at efterforske sagen.