Ballerup: En 34-årige mand fra Ballerup blev i nat anholdt og sigtet for indbrud i en børnehave på Kratvej i Ballerup.
Indbruddet skete omkring kl. 01.30. Et vindue i institutionen var blevet brudt op og der var stjålet forskelligt elektronisk udstyr og spillekonsoller.
En vagt som blev sendt til stedet da alarmen gik, så på vejen en bil med tildækkede nummerpladser køre med høj fart fra stedet.
Det lykkedes politiet at finde frem til bilen og den 34-årige et par timer senere. Han blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Albertslund.