Kriminalitet betaler sig ikke – det må være moralen i en sag om en 32-årig udenlandsk mand, som kommer til at betale betydeligt mere for de varer han stjal, end hvis han bare havde betalt for dem i butikken.
Den 32-årige var blevet standset i et supermarked i Slagelse søndag eftermiddag, hvor han var gået gennem kassen med forskellige varer uden at betale for dem. Han havde stjålet slippers, boksershorts og rød sodavand
Politiet blev tilkaldt og sigtede den 32-årige for butikstyveri. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt og løsladt igen efter godt en time. Han står nu til en bøde på 1.000 kroner og et bidrag til Offerfonden på 500 kroner.