Tirsdag formiddag blev en 24-årig mand fra Lolland sigtet for butikstyveri.
Medarbejderne i en dagligvarebutik i Nakskov havde overrasket den 24-årige, da han var gået gennem kassen med forskellige varer uden at betale for dem.
Det drejede sig om varer for over 500 kroner, blandt andet om to flasker champagne og en skjorte.
Politiet blev tilkaldt og den 24-årige blev sigtet i sagen og står nu til en bøde.