Omkring midnat, natten til mandag, blev der stjålet en større mængde europapaller fra et byggemarked i Guldborgsundcentret. Tyvene stjal også to trailere til at transportere pallerne bort i.
Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Mandag formiddag klokken 8.39 ringede en ansat i byggemarkedet 112 fordi han i sin bil kørte efter en af de stjålne trailere, der har byggemarkedets logo på siden.
En politipatrulje blev sendt til afsted og fik standset bil og trailer. Bilens fører, en 36-årig mand fra København, hævdede at traileren blot var lånt, men det afviste den ansatte fra byggemarkedet, der kom til stedet.
Den 36-årige blev sigtet for brugstyveri af påhængskøretøj og for tyveriet af pallerne.