En 24-årig mand blev tirsdag aften sigtet for tyveri af nummerplader i Korsør.
Lokalpolitiet var på patrulje ved banegården, da betjentene observerede en mand rive begge nummerplader af en parkeret bil.
Manden gik efterfølgende hen mod en anden bil, men blev standset af politiet.
De stjålne nummerplader blev fundet smidt under en bil og blev taget med til politistationen i Korsør, hvor ejeren kan afhente dem.
Den 24-årige mand, der er fra lokalområdet, blev sigtet for tyveri.




