Skælskør: To mænd blev i nat anholdt da de var igang med at stjæle olie fra en biograf i Skælskør.
Klokken 01.32 i nat blev politiet kaldt til Kosmorama i Algade i Skælskør, hvor der var larm og røg.
Det viste sig, at det var en varebil med en generator, som leverede strøm til en pumpe, som var i færd med at suge fyringsolie op fra en olietank og over en tank, som stod i varebilen.
På stedet var der to mænd – en 32-årig fra Slagelse og en 57-årig fra Næstved. De blev begge anholdt og sigtet for tyveri.