23. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Tre udenlandske mænd blev søndag eftermiddag opdaget i butikstyveri i Kvickly på Birkedalsvej i Helsingør.

Personalet i forretningen pågreb ved 13.30-tiden to mænd, som havde forsøgt at stjæle otte flasker cognac til en værdi af knap 2.000 kroner.

Tyveriet blev anmeldt til politiet og fordi de to butikstyve var udenlandske statsborgere, blev en patrulje sendt til stedet, hvor to rumænske mænd på henholdsvis 39 og 42 år blev sigtet for forholdet

Imens patruljen var til stede i pågældende Kvickly, måtte endnu en patrulje sendes dertil, idet en 32-årig litauisk mand havde forsøgt at stjæle grøntsager og en flaske olie til en værdi af 159 kroner, men også han blev opdaget af personalet og dernæst sigtet for forholdet af politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.