Stewardesse fundet dræbt på hotel

København: En 42-årig norsk stewardesse blev i formiddags fundet dræbt på Radisson Hotellet på Amager.

Kvinde blev fundet af rengøringspersonalet på 20. etage og ifølge politiet har hun været udsat for alvorlig vold og er blevet slået gentagne gange i hovedet med en genstand.

Politiet kender endnu ikke gerningsmanden eller motivet, ligesom man heller ikke har fundet den genstand som kvinden er blevet slået med.

Ifølge bt.dk udelukker politiet, at kvinden har været offer for en seksualforbrydelse, ligesom der heller ikke skal være tegn på, at gerningsmanden var ude efter værdier. Det fik tirsdag aften drabschefen fra Københavns Politi, Ove Dahl, til at formode, at stewardessen kan være offer for et helt tilfældigt overfald.

Den 42-årig stewardesse kommer fra Lunner i Vestoppland i Norge. Hun efterlader sig to teenagebørn, skriver den norske netavis vg.no.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.