Rødby Færge: En 45-årig mand fra Høje Tåstrup kom onsdag klokken 22.10 i land i Rødby Færge, og her blev han standset af SKAT i en rutinekontrol.
Politiet blev tilkaldt, da SKAT fandt forskellige lægemidler.
Der var tale om receptpligtig medicin, som den 45-årige indførte fra udlandet, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lægemiddelloven.