Næstved: Mandag klokken 18.43 fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der havde set en firehjulstrækker køre hasarderet i Næstved.
Bilen blev standset ved Sct. Peders kirke, og der var tre mænd i bilen, som politiet visiterede. Den ene – en 23-årig mand fra Valby – havde 2,5 gram hash, som blev konfiskeret, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. En 24-årig mand fra København havde en peberspray, og han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.