Nr. Alslev: Tre unge mænd blev i går anholdt og sigtet for blandt andet tyveri.
Politiet fik torsdag aften klokken 18.48 anmeldelse om, at hvid Mercedes kassevogn luskede rundt i området omkring Nr. Alslev.
Samtidig med at bilen holdt ind på Statoil i Øster Kippinge for at tanke, ankom en politibil til stedet.
I Mercedesen var der tre unge mænd: En 27-årig mand fra Nr -Alslev, en 20-årig fra Høje Taastrup og en 21-årig fra Nr. Alslev. Føreren af bilen var den 21-årige, og da han havde ikke noget kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret. Det viste sig også, at nummerpladerne på kassevognen hørte til en helt anden bil, og i varerummet lå der flere effekter – blandt andet pc’er, en fladskærm, kameraer og værktøj.
De tre mænd blev anholdt og sigtet for tyveri, og de blev taget med til politistationen i Næstved til afhøring.
Under visitationen fandt betjentene 0,2 gram hash på den 27-årige, så han sigtes også for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.