Større olieudslip i Kalundborg

Kalundborg: Mandag formiddag skete der et større olieudslip fra Statoil-raffinaderiet i Kalundborg.

Klokken 08.55 fik politiet anmeldelse om, at der havde været et læk på en sikkerhedsventil på raffinaderiet, hvilket

havde medført, at et olieprodukt var sprøjtet ud over et område. I første omgang formodede man, at udslippet var tæt

på virksomheden og ikke større, end at Statoil ville selv ville sørge for afspærring og spule vejene rene.

Men knapt to timer senere fik politiet en ny meddelelse, om at det viste sig, at olieudslippet var over et større

område end først antaget, og politiet kørte straks til stedet.

13 tons olieprodukt var sprøjtet ud fra sikkerhedsventilen, og at dette medførte, at der var stået en oliesky op fra

ventilen, og olieproduktet var spredt over et større område op til ca. 2 km fra uheldsstedet i retning fra Melbyvej

og til Melbygade, Lykkebakken, Årbygade og til Årby kirke.

Da man blev klar over skadens omfang, oprettede politiet en kommandostation ved Statoil og tog kontakt med

beredskabet i Kalundborg, Kemikalievagten og embedslæge for at undersøge, om der var sundhedsfare ved udslippet.

Ifølge embedslæge Marianne Adelhardt, var der udover lugtgenerne, ikke umiddelbart nogen sundhedsfare i forbindelse med episoden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.