22. november 2024

Onsdag aften klokken 21.41 sendte politiet en hundepatrulje til en restauration på Hestetorvet i Roskilde, hvor personalet ønskede en gæst bortvist fra stedet.

Politiet fik kontakt med en 24-årig mand fra Lejre, som ikke ønskede at forlade stedet. Det endte med at han blev anholdt, men han satte sig voldsomt til modværge. I forbindelse med anholdelsen spyttede han på politifolkene og sparkede ud efter dem, som dog til sidst fik ham overmandet.

Under anholdelsen blandede en 19-årig mand fra Lejre og en 24-årig mand fra Roskilde sig i politiets arbejde og ville trods opfordring herom ikke forlade stedet. De var så aggressive, at en politihund måtte på arbejde og herunder bed den ene mand overfladisk. Derfor blev de to mænd også anholdt, men slap med sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Den anholdte, der spyttede og sparkede, blev sigtet for vold mod politiet.

Alle tre blev løsladt torsdag morgen efter endt sagsbehandling. Politiet vil senere kontakte dem alle, når deres sager skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.