En 30-årig mand fra Hillerød er blevet sigtet for vold efter en episode i Netto på Skansevej i Hillerød.
Kort før klokken 16.30 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse fra Netto-butikken om, at en mand kort før anmeldelsen havde spyttet en medarbejder i hovedet og skubbet denne kraftigt i brystet med begge hænder. Dette var sket, da medarbejderen havde fortalt manden, at han var uønsket i butikken.
En patrulje kørte til stedet, hvor de traf manden, som blev anholdt og sigtet til sagen.