Haslev: En 21-årig kvinde blev torsdag aften klokken 21.08 anholdt efter husspektakler på en adresse i Haslev.
Betjentene vurderede at den 21-årige var fuld og psykisk ude af balance og hun derfor ikke kunne tage vare på sig selv. De besluttede derfor, at tage hende med til politistationen i Næstved.
Undervejs i patruljebilen blev den 21-årige kvinde mere og mere ophidset, og på et tidspunkt spyttede hun den ene betjent i ansigtet. Derfor blev den 21-årige sigtet for vold mod politiet.