22. november 2024

Arkiv foto: Danfax.dk

Lejre: Ved 2-tiden natten til søndag fik politiet en melding om en spøgelsesbilist, som kørte mod øst i det vestgående spor på Holbækmotorvejen, ca. 5 km. fra Torkilstrup.

Arkiv foto: Danfax.dk

Et vidne, der også kørte i østlig retning, men i det rigtige spor, kunne løbende fortælle politiet, hvor spøgelsesbilisten befandt sig.

Ud for tankstationen i Roskilde måtte en 33-årig kvinde fra Gørlev i sin personbil undvige spøgelsesbilisten for at undgå frontalt sammenstød, men slap med påkørsel af et sidespejl.

Spøgelsesbilisten fortsatte ufortrødent mod øst.

En patruljebil i det østgående spor fulgte nu bilisten og forsøgte at standse den med blå blink og ved at lyse på bilen med tagprojektøren.

Ved Fløng-afkørslen standsede bilisten af sig selv, så politiet kunne foretage anholdelse af føreren – en spirituspåvirket 19-årig mand fra Roskilde.

Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Efter afhøring og afrusning i detentionen blev den 19-årige løsladt.

Når resultatet af blodprøven foreligger, vil politiet tage stilling til, hvordan tiltalen mod den 19-årige skal lyde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.