19. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

En mandlig bilist fik tidligt i morges sin bil beslaglagt på grund af vanvidskørsel.

Det var en bilist, som klokken 04.25 ringede til politiet og fortalte, at han kørte bag en bil, som slingrede og kørte over i modsatte vejbane.

En politipatrulje blev sendt til stedet og klokken 04.49 stoppede politiet den slingende bil på Byvej i Frederikssund.

Manden bag rattet blev tog gange testet med et alkometer og begge gange viste det sig, at han havde en promille over 2,00. Han blev derfor anholdt og sigtet for vanvidskørsel, og taget med til hospitalet for at få udtaget en blodprøve, som nu skal analyseres for at fastslå manden præcise promille.

Når resultatet af blodprøven foreligger vil manden høre nærmere i sin sag. Retten vil også skulle tage stilling til en endelig konfiskation af bilen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.