Spritbilist stoppet med to passagerer i varebilens varerum

En patrulje standsede natten til fredag klokken 01.58 en varebil på Finderupvej i Høng.

I varerummet sad en 48-årig kvinde og en 61-årig mand. Begge blev sigtet for at lade sig transportere ulovligt.

Føreren, en 55-årig mand fra området, kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort. Han var desuden påvirket af alkohol over det tilladte og blev sigtet og anholdt, så der kunne udtages en blodprøve.

Varebilens ejer blev også sigtet for at have lånt bilen ud til en person uden gyldigt kørekort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.