Klokken 22.20 onsdag aften kørte en alkoholpåvirket 23-årig mand fra Ølsted galt på Markebækvej i Skævinge.
I et vejkryds mistede han herredømmet over sin bil, som fortsatte ind i en have og ramte et træ.
Den 23-årig kom ikke til skade ved uheldet, men da en alkometertest viste, at hans promille var over den tilladte, blev han sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.