23. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Det tog kun få timer fra en spritbilist blev anholdt til sagen mod ham var afgjort.

Sagen tog sin begyndelse kort før klokken syv mandag morgen, da politiet standsede en varebil, som kørte usikkert ad Lillevangsvej i Greve og derfor ville kontrollere fører og køretøj.

Inden varebilen blev standset havde den bl.a. påkørt en kantsten to gange og kørt over for rødt lys i et kryds.

Føreren var en 28-årig mand fra Polen, som var tydeligt påvirket af alkohol under kørslen. Alkometertesten bekræftede mistanken, hvorfor den 28-årige blev sigtet for spirituskørsel og anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Da både føreren og køretøjet var hjemmehørende i Polen, forblev føreren i politiets varetægt, mens blodprøven blev hasteundersøgt for alkohol.

Alkoholkoncentrationen i blodprøven viste en så høj promille, at den 28-årige skal frakendes kørekortet i tre år i Danmark og desuden betale en bøde for de to overtrædelser af færdselsloven.

I løbet af eftermiddagen blev føreren præsenteret for denne afgørelse, som han accepterede, hvorefter politiet løslod ham efter betaling af bøden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.