Lejre: En 50-årig mand er bleevet anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Politiet fik klokken 15.45 i går en henvendelse fra en bilist, som mente, at han kørte bagved en beruset bilist på Holbækmotorvejen. Den formodede berusede bilist var kørt ind på rastepladsen ved Torkilstrup, hvor han holdt.
Politiet kørte hurtigt til stedet og kunne konstatere, at føreren af den anden bil – en 50-årig mand fra Frederiksberg – ganske rigtigt virkede påvirket af alkohol.
Den 50-årige blev sigtet for spirituskørsel og blev anholdt til udtagelse af blodprøve.