Ringsted: En pistolbevæbnet mand forsøgte i går at røve forretningen Candy Shop i Nørregade i Ringsted.
Røveren kom ind i forretningen kl. 18.27 og skubbede ekspedienten omkuld og truede med en pistol. Herefter forsøgte han at åbne kasseapparatet, men det lykkedes ikke, og han forsvandt dernæst fra stedet.
Røveren var tydeligvis påvirket af spiritus.
Manden beskrives som: Mand, 40-50 år, dansk, 180 cm. høj, meget spinkel af bygning, iført sort tøj bl.a. hættetrøje. Truede med en sort pistol.