Haslev: ‘This is a robbery’ – sådan lød ordene, da en stor dreng i aftes truede sig til penge på OK-tanken i Haslev.
Røveren kom ind på tanken på Køgevej klokken 21.15 og truede sig med en kniv til et kontant pengebeløb.
Røveren, der beskrives som spinkel, ca. 170 cm høj, 14-18 år, havde en sort hue og sort jakke på, og han forsvandt efter røveriet ad Bråbyvej.
Politiet hører gerne fra vidner, der kan have set noget.