22. november 2024

Helsingør: En 22-årig mand fra Græsted blev i aftes anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

Politiet blev kort før klokken 20.30 kaldt ud til et større slagsmål på en café på Jernbanevej i Helsingør.

Da politiet nåede frem, var slagsmålet dog slut og alt var roligt – på nær tre personer, som optrådte ophidset og voldeligt overfor betjentene.

En 22 årig mand fra Græsted, tildelte en af betjentene et knæ i skridtet, hvorfor han blev anholdt og indbragt til stationen. Han sigtes for vold mod tjenestemand i funktion, dertil kommer en sigtelse for fornærmelig tiltale af betjenten.

En 20 årig mand – også fra Græsted, truede også patruljen med vold. Han blev derfor også anholdt og indbragt til stationen. Han sigtes for trusler om vold mod tjenestemand i funktion.

Betjentene måtte bruge peberspray, da de to berusede ungersvende skulle anholdes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.