Natten til torsdag var en politipatrulje på Brovejen i Nykøbing Falster, hvor en 25-årig mand fra lokalområdet råbte efter betjentene og forsøgte at komme op at slås med dem.
Det lykkedes ikke helt, men under tumulten sparkede han den ene af betjentene i ansigtet. Betjenten kom dog, ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, ikke noget til.
Politiet anholdt klokken 3.55 manden og sigtede ham for vold mod politiet og for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
Den 25-årige blev afhørt og løsladt igen klokken 8.08.
Han kan nu vente, at høre nærmere i sagen mod ham.