Vejby: Brandvæsnet blev tidligt i morges sendt til en brand i et sommerhus på Lundevangen i Vejby ved Tisvildeleje.
Husets beboere var vågnet ved at der lugtede af røg og alle kom ud af huset ved egen hjælp.
Da brandvæsnet kom frem viste det sig, at et område af væggen bag en brændeovn ulmede og gav røgudvikling.
Der skete kun mindre skader, oplyser Nordsjællands Politi.