23. november 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Republica/">Republica</a> / Pixabay

Først på eftermiddagen tirsdag modtog politiet en anmeldelse om indbrud i et sommerhus på Næsvej i Ordrup ved Fårevejl St.

Store dele af møblerne og andre ting i huset

En stor del af møblerne og andre ting i huset var blevet stjålet under indbruddet, som var sket efter sommerhuset var blevet forladt søndag eftermiddag.

Politiet kørte til stedet og kunne konstatere, at en rude i en glasdør var blevet knust for at skaffe sig adgang til sommerhuset, hvorfra møblement i form af bl.a. spisestuestole, 3+2 personers sofa, flere lamper, lænestol, sofabord og en boremaskine var blevet stjålet.

Sommerhuset blev undersøgt for spor efter indbrudstyven – eller -tyvene, og politiet afventer nu resultatet af, om nogle brugbare spor kan være med til at identificere nogen mistænkte.

I forbindeles med efterforskningen hører politiet gerne fra personer, der måtte have set mistænkelige køretøjer eller personer på Ordrup Næs i perioden fra søndag eftermiddag og frem til tirsdag middag ud fra politiets tese om, at et køretøj kan være blevet anvendt til transport af de stjålne møbler m.v. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.